post
Vakuumpakket skinkeculotte i HomeChef vandbad

Vakuumpakket skinkeculotte i HomeChef vandbad

Skinkeculotte på Weber Q300 gas grill

Skinkeculotte på Weber Q300 gasgrill

En aften var jeg ude at handle og faldt over en skinkeculotte til en god pris, så den røg naturligvis ned i kurven med henblik på at blive serveret den efterfølgende aften.

Hjemme i køkkenet pakkede jeg den ud af emballagen, vakuumpakkede den med det samme og lagde den på køl. Den var allerede marineret, så det var meget hurtig overstået. Hvis ikke den havde været marineret, kunne man have tilsat marinade, inden jeg vakuumpakkede den, så det kunne stå og trække natte over.

Næste morgen, inden jeg tog på arbejde, indstillede jeg vandbadet til 61 grader og lagde den vakuumpakkede skinkeculotte deri.

Dagen gik og til aften havde kødet lagt i vandbadet i 11 timer. For at give det en flot afslutning, blev grillen tændt, og skinkeculotten blev vendt på alle sider. Herefter blev den skåret i tynde skiver og serveret sammen med frisk pasta og salat.

Resultatet blev en saftig og mør skinkeculotte, som smagte rigtig godt.