post
Sous vide wok

Sous vide wok

Overskriften lyver måske en smule da det lige så godt kunne have heddet sous vide kyllingefilet i wok, man kan vel diskutere hvorvidt retten kan kaldes for wok.  Ikke desto mindre blev kyllingen noget af det mest møre og saftige kylling jeg længe har smagt.

Det er i virkeligheden en super simpel ret, som smager noget så fantastisk og nemt kan overskues en hverdagsaften hvor man har travlt.

Jeg havde købt noget BBQ marineret kyllingefilet som blev vakuumpakket og puttet i HomeChef sous vide vandbadet i en time på 60 grader.

I mens fileterne blev tilberedt blancherede jeg en pose fryse wok grøntsager, kogte nogle nudler og vendte det hele i kokosmælk og rød karry pasta.

Efter kyllingfileterne var færdigtilberedte fik de en hurtig tur på en brandvarm pande, blev skåret i mundrette stykker og så var de ellers klar til servering.

Sous vide kyllingefilet

Sous vide kyllingefilet

Velbekomme!