post

Svinemørbrad, kyllingefilet, oksecuvette og fyldt kalkunbryst

svinemørbrad, sous vide, homechef

Svinemørbrad tilberedt sous vide

kylling, sous vide, homechef

Kyllingefilet tilberedt sous vide

sous vide kalkun bryst homechef

fyldt kalkunbryst tilberedt sous vide

HomeChef er ved at lave en stor tabel af temperaturer og tider til forskellige råvarer som kan bruges som et pejlemærke når du skal tilberede sous vide.

For at det skal blive så seriøst og præcist som muligt tester vi det hele af så det, efter vores smagsløg, bliver så godt som muligt. I denne uge har vi lavet svinemørbrad, kyllingefilet, oksecuvvete og fyldt kalkubryst.

Nedenfor kan du se billeder, samt tider og temperaturer.

  1. Svinemørbrad – 56,5 grader i 6 timer
  2. Kyllingefilet – 60,0 grader i 1 time og 15 min
  3. Kalkunbryst – 60,5 grader i 2,5 time
  4. Oksecuvette – 53,5 grader i 24 timer

Alle 4 forsøg blev super saftige og møre. Personligt har jeg aldrig smagt så saftig en svinemørbrad, så mør en oksecuvette og så perfekt lavet fjerkræ som tilfældet var med både kalkunen og kyllingen. HomeChef kan derfor varmt anbefale denne sammensætning af tid og temperaturer, men vil dog gøre opmærksom på at vi foretrækker en tilberedning til den røde ende, hvorfor du bør lægge et par grader til hvis du ønsker det medium eller gennemstegt.

Den færdige tids- og temperaturtabel vil snart være at finde her på siden. Vi forsøger at dække stort set alle de råvarer hvor det giver mening at tilberede det sous vide så du altid kan finde vejledning til hvordan du skal tilberede din mad sous vide.

 

 

 

 

post

Hurtig og lækker sous vide wok

Sous vide wok

Sous vide wok

Overskriften lyver måske en smule da det lige så godt kunne have heddet sous vide kyllingefilet i wok, man kan vel diskutere hvorvidt retten kan kaldes for wok.  Ikke desto mindre blev kyllingen noget af det mest møre og saftige kylling jeg længe har smagt.

Det er i virkeligheden en super simpel ret, som smager noget så fantastisk og nemt kan overskues en hverdagsaften hvor man har travlt.

Jeg havde købt noget BBQ marineret kyllingefilet som blev vakuumpakket og puttet i HomeChef sous vide vandbadet i en time på 60 grader.

I mens fileterne blev tilberedt blancherede jeg en pose fryse wok grøntsager, kogte nogle nudler og vendte det hele i kokosmælk og rød karry pasta.

Efter kyllingfileterne var færdigtilberedte fik de en hurtig tur på en brandvarm pande, blev skåret i mundrette stykker og så var de ellers klar til servering.

Sous vide kyllingefilet

Sous vide kyllingefilet

Velbekomme!