post

Sous vide flæskesteg med sprød svær!

Svinekam og svær klargøres til sous vide flæskesteg

Svinekam og svær klargøres til sous vide flæskesteg

Grillede svær fra svinekammen klar til at blive serveret med stegen

Sprød svær fra svinekammen klar til at blive serveret med stegen

Saftig sous vide svinekam

Saftig sous vide flæskesteg

Julen nærmer sig, i hvert fald i nogle butikker, og dertil hører selvfølgelig flæskesteg, rødkål, kartofler og brun sovs.
Så for at være godt forberedt og være sikker på et rigtig godt resultat juleaften forsøgte jeg at tilberede en 2 kg svinekam på en kedelig oktober aften.
Når man nu gerne vil have saftig steg og sprød svær, er man nødt til at dele processen i to.
1. Stegen skal tilberedes i vandbadet.
2. Sværene skal grilles i ovnen.
Fremgangsmåde:
Dagen før skæres sværen af stegen. Ridses hvis den ikke er det i forvejen. Lad være med at skære helt igennem.
Sværen gnides med salt og lægges på køl i en pose til næste dag. Så har salten god tid til at trække ind i sværene.
Stegen gnides med salt og peber. Der kan eventuelt lægges nogle laurbærblade ved, når den vakuumpakkes. Den lægges i vandbadet i 8 timer ved 59 grader.
Cirka 30 minutter før stegen skal serveres, tages sværene ud af posen og lægges i et ovnfast fad. Herefter grilles de i ovnen, indtil de har en gylden og sprød overflade. Det er meget let at få en ens overflade, idet de ligger helt fladt under grillen.
Mens sværene grilles, laves sovsen. Hertil bruges saften fra stegen. Klip et lille hjørne af vakuumposen og hæld væsken gemmen en si ned i gryden. Luk posen med en elastik eller lukkeklips og læg stegen tilbage i det varme vand, indtil den skal skæres ud.
Stegen og sværene skæres i skriver og serveres sammen med sovsen, rødkål og kartofler.

Resultat bliver en helt fantastisk saftig flæskesteg med nogle rigtig gode saltede og sprød svær.
Hvis fedtlaget på sværene er meget tykt, kan dette med skæres lidt tyndere, såfremt man fortrækker lidt mindre fedt.

post

Lammekølle, svinemørbrad og fødselsdag

2 kg lammekølle vakuumpakket med hvidløg og rosmarin

2 kg lammekølle vakuumpakket med hvidløg og rosmarin

Kartoffelsalat med radisser, forårsløg og purløg

Kartoffelsalat med radisser, forårsløg og purløg

Sous vide og grill tilberedt lammekølle og svinemørbrad

Sous vide og grill tilberedt lammekølle og svinemørbrad

I anledning af min kærestes fødselsdag havde vi inviteret noget af vores familie til frokost.  Mange at familiemedlemmerne har aldrig prøvet at smage sous vide-tilberedt kød, så det besluttede jeg, at de skulle prøve.

Menuen stod på lammekølle, suppleret med to svinemørbrader, samt en sommerkartoffelsalat akkompagneret af en salat.

Tilberedningen startede dagen forinden. Lammekøllen blev gnedet med presset hvidløg og afstilket rosmarin. Idet kødet skulle have ca. 24 timer valgte jeg at skolde rosmarinen for at sikre, at der ikke kom nogle bakterier sammen med kødet. Lammekøllen blev lagt i vandbadet, som var indstillet til 54,0 grader.

Svinemørbraderne klargjorde jeg med det samme, vakuumpakkede og lagde på køl. De blev delt i halve, for at de bedre kunne være i vandbadet sammen med lammekøllen.

For at lette mængden af arbejde på selve dagen forberedte vi dele af kartoffelsalaten dagen før. Der skulle snittes 3 bundter radiser i tynde strimler, hvilket godt kan tage lidt tid, når man snitter dem manuelt. For at holde dem friske og sprøde blev de vakuumpakket og lagt på køl, hvilket fungerer helt fortrinligt, radiserne var helt som friskskåret dagen efter. Kartoflerne blev kogt og ståret i skiver. Opskriften på kartoffelsalaten kan findes ved at klikke her.

På selve dagen blev kartoffelsalaten rørt sammen. Svinemørbraderne blev lagt ned til lammekøllen i ca. 3,5 time, før begge blev taget op og brunet på grillen.

Resultatet blev en saftig og perfekt mør lammekølle, den var lige akkurat gemnemstegt.  Svinemørbraderne var også saftige, men lige lidt for møre. Næste gang give jeg dem lidt kortere tid, omkring 3 timer.

Alle gæster var imponeret over den saftige og velsmagende lammekølle. Kold sommerkartoffelsalat er altid et hit på en varm sommerdag.

post

A la carte en hverdagsaften – Flanksteak

Flanksteak fra Netto

Flanksteak fra Netto

Flanksteak er en af mine absolutte livretter. Tidligere har jeg altid lavet den på panden. Men da Netto havde tilbud, og jeg lige havde fået min nye sous vide-maskine fra HomeChef, måtte jeg prøve at lave den sous vide med en afsluttende brankning på grillen.

Kødet blev vakuumpakket uden yderligere tilsætning, idet kødet allerede var marineret. Tilberedningen varede samlet 19 timer, hvor de første 10 timer var ved 50 grader, og de sidste 9 timer var ved 52,5 grader.  Jeg fortrækker en længere tilberedning ved lavere temperatur, så kødet bliver dejligt mørt og bevarer den røde farve. Slutteligt varmede jeg grillen godt op og gav kødet cirka 30 sekunder på hver side.

Resultatet blev fremragende. Kødet havde en flot rosa farve og smeltede på tungen. Jeg ville dog gerne have det lidt mere rød, så næste gang sænker jeg temperaturen en grad i den afsluttende tilberedning.

Alle ved bordet var dog enige om, at det var den bedste flanksteak, de havde smagt i meget lang tid.